Midsommervisen
ShubiduaVersion1
90
Chords in this song
Strum
D-DU-UDU
Vi elsker vor land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Når om våren hver fugl,
over mark, under strand,
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
Vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans,
bli'r dog din, Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter,
så varme så glade.
Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler,
da går ungdom til dans
på dit bud Sankte Hans
ret som føllet og lammet, der frit
over engen sig tumler.
Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
under mark over strand,
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde
hver by har sin heks,
og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde
vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli'r tvivlende kolde.
Source: Songsterr · Rights holder? Request removal.
Readable chord sheet for Midsommervisen by Shubidua
Vi [G]elsker vor [C]land, nå[D]r den si[G]gnede jul tæ[C];nder stjernen i tr&a[G]elig;et med gl[D]ans i hvert øje. Nå[G];r om v&ari[C]ng;ren hver fugl, over [D]mark, under [G]strand, lader [C]stemmen til hilsende [G]triller sig [D]bøje: Vi synger din [C]lov over [D]vej, over [G]gade, vi kranser dit [C]navn, nå[D]r vor h&os[C]la[G]sh[D];st er i lade, men den [G]skø[C]nneste krans, bli'r dog [G]din, Sankte [C]Hans! Den er [Am]bunden af sommerens [C]hjerter, så var[D]me så glade. Vi [G]elsker vort [C]land, men ved [D]midsommer [G]mest, når[C] hver sky over mark[G]en velsign[D]elsen sender, nå[G];r af blomst[C]er er flest, og n&ar[D]ing;r kv&[G]aelig;get i spand giver [C]rigeligst gave til [G]flittige [D]hænder; når ik[C]ke vi pl&o[D]slash;jer [G]og harver og tromler, når koe[C]n sin mid[D]dag i kl&[C]os[G]la[D]sh;veren gumler, da g&ar[G]ing;r ungdo[C]m til dans på[G]; dit bud S[C]ankte Hans ret som [Am]føllet og lamme[C]t, der frit over engen sig [D]tumler. Vi [G]elsker vort [C]land, og med [D]svær[G]det i hånd skal hver [C]udenvælts f[G]jende bered[D]te os kende, men mod [G]ufredens [C]ånd under [D]mark over [G]strand, vil vi [C]bålet p&arin[G]g; f&aeli[D]g;drenes gravhøje tænde hver by har sin [C]heks, og hver [D]sogn sine [G]trolde. Dem vil vi fra [C]livet med [G]glæde[C]sb[G]lu[D]s holde vi vil [G]fred her til [C]lands Sankte [G]Hans, Sankte [C]Hans! Den kan [Am]vindes, hvor hjerterne [C]aldrig bli'r tvivlende [D]kolde.